190
Gårdsret 1562 9. maj.
nogen frue eller jomfrue, som af adelen er, da skal hand straffis paa sin hals. End rømmer hand, da verre ereløs. Oc skal ingen maa tage hanom udi tienniste eller handhafve hanom, efter det er hanom bevist ofver, uden 1 hand vil svare til hans gerninger.
Oc hvilken frue eller jomfrue, som af adel er, der lader sig beligge, skal hafve forbrot alt hindis arfvegots til hindis rette verge, oc skal hand2 det strax mue anamme. End vil hindis verge same hindis gots icke aname oc blifver af hindis neste venner paamint, da mue andre hindis neste venner det annamme, hvem 3 der vil, oc det beholde, saa lenge hun lefver, men efter hindis død skal same gots komme til hindis neste arfvinge, dog icke til hindis egne børn. Jfr. fordg. 1525 1. septbr. §§ 6, 7. Denne § fandtes ikke oprindelig i K, til hvilken den er föjet på et løst indlagt blad. 1 Således og K; T tilf.: at. 2 KT: hand skal. 3 Således og K; T: hvo.
17. Dette er oc ret udi konningens gaard oc udi lige maade hos adelen, om nogen fattig eller rig, der svorit eller tro tieniste sagd hafver at vere huld oc tro oc dierfvis siden til at krenke nogen møe i drotningens eller adelens gaarde, hand skal møste tvo fingre, uden herren eller hosbonden hanom benaade vil. Kilde: Tillæg til E § 17 i beg., som dog straffer med tab af ti fingre og tungen.
18. Hvo som beligger kvinde eller møe, dend som er betroit til at bere hosbondens eller høstruens nøgle enten til øl, mad, kleder, pendinge eller andit, som hosbonden eller høstruen ville hafve forvarit, da straffis hand der fore som en obenbare tiuf, om de tiene bode i gaarden samen, uden hosbonden hanom benaade vil.
19. Om rof.
Hvo som berøfver en anden til half mark mere eller
