XV
Indledning.
en prøve på den form, efter hvilken de alle ere tilskårne; den her medtagne inhibitio er udeladt i alle de følgende skattebreve; kun når der findes enkelte tilföjelser til inhibitio, såsom om ret til eventuel pantning, ere disse medtagne i uddraget; for oversigtens skyld ere de fra byerne udskrevne forskellige kontributioner ordnede i tabelform i tillæg. Men også i de in extenso meddelte breve ere forkortelser af forskellig art blevne gennemførte. Hvor yngre love i det væsenlige vare enslydende med ældre, ere afvigelserne givne som varianter til den ældre tekst, såsom håndf. 1596 til håndf. 1559, skibsartiklerne 1563 20. juli og 1563 14. febr. (?) til skibsartikler 1561 21. febr., drabantartikler 1571 6. febr. til drabantartikler 1563 22. maj o. s. v. Helt udeladt er dernæst al tid kongens titel, i mindre breve også kongens navn og den øvrige indledning; på samme måde er forbigåt inhibitio samt andre slutningsvendinger, når de ikke indeholde noget af interesse, såsom: ti forbyde vi alle vore fogeder, embedsmænd oc alle andre herimod at hindre eller udi nogen maade forfang at give (inhibitio solita); dermed sker vor vilie, eller: vor villie oc befaling, eller: vor alvorlige mening oc befaling; hvorefter i eder kunne vide at rette; hvorefter sig hver kand have at rette oc for skade at tage vare; herefter sig hver kand vide at forholde; der efter i eder ville vide at rette, ladendis det ingenlunde; ti lader det ingenlunde; befalendis dig gud m. m.; det er derfor også anset for værdiløst ved benyttelsen af en i kancelliets kopibøger meddelt tekst at angive, om inhibitionen der er udeladt med tilföjelse af oplysningen: cum inhibitione solita, eller forkortet til vendingen: ti forbyde vi etc., eller lign., eller om der for andre slutningsvendinger kun står cum clausula consveta, eller lign.; ikke heller synes de overskrifter til de enkelte breve, som findes i kancelliets kopibøger, at have nogen interesse,
