XVII
Indledning.
udtømme indholdet af kancelliets registranter, hvorefter fuldstændigheden og korrektheden af de således samlede tekster er kontrolleret ved jævnføring med de øvrige overleveringer. Som hovedregel er derfor teksten i kancelliets registranter lagt til grund for den i det følgende meddelte tekst, men jævnført med og efter omstændighederne rettet efter de andre ovenfor nævnte overleveringers læsemåder, der ere anførte, for så vidt de ikke vare aldeles uden betydning eller bestode i retskrivningsafvigeiser. I enkelte tilfælde indeholdt registranternes tekst så grove fejl og udeladelser, at det, fremfor at anføre disse, måtte anses for heldigst at holde sig til konceptets tekst og for unødvendigt og plads spildende at anføre registrantens fejl. Endvidere er det anset for tilstrækkeligt at konferere to eller tre af de mange afskrifter, som af visse forordninger findes i lovhåndskrifterne, og unødvendigt at optegne alle de fejl og udeladelser, som ofte findes i dem, og som ikke kunne have nogen som helst betydning for fastsættelsen af den rette tekst. Hvor der foreligger originale udfærdigelser, ere sådanne afskrifter naturligvis værdiløse. En fordel ved at benytte teksten i kancelliets registranter er det dernæst, i modsætning til de originale udfærdigelser, som ere blevne omsendte i mange eksemplarer, f. eks. til alle lænsmændene, købstæderne eller tolderne, at hin er et udtryk for det for alle originalerne fælles, almindelige, medens disse hver for sig kun give indholdet således, som det er bestemt for det enkelte læn, den enkelte by o. s. v. Hvis man derfor konsekvent vilde lægge en original udfærdigelse til grund for aftrykket, hvor en sådan var at få, måtte man dog dertil knytte forskellige oplysninger hentede fra kancelliregistranterne, i hvis tekst de ofte til besparelse af plads findes indarbejdede med samtidens vendinger og retskrivning. Som undtagelse ere originale udfærdigelser fore-
