Spring til indhold

Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/278

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

246

Åb. brev 1564 27. apr.

214. 1564 27. apr. (Kiøpnehafn.) Åb. brev om livsstraf for den, som ikke vil tage klippingementen for dens pålydende værdi. T: Trykt patent i fol. i Dske. kancellis saml., forsynet med kongens segl : åb. brev 1564 27. apr. Trykt i Dske. mag. 3, 111–12 efter et eksemplar af patentet, som havde påtegning om at være blevet læst fra prædikestolen i st. Mortens kirke i Næstved til höjmesse Kristi himmelfartsdag 1564. Brevet findes ikke i kancelliregistranten. K: Koncept af åb. brev 1564 10. novbr. (no. 240). Overleveringen af bestemmelserne om Fredrik II.s klippingement er meget ufuldstændig. Selve tilværelsen af den forordning, som indførte den, er kun afhjemlet ved et missive 1563 14. septbr. (no. 174), som, uden dog at fastsætte nogen bestemt straf, pålægger lænsmændene at tiltale den, som ikke vil tage den for fulde. Scharlings danske mønthistorie i Pengenes synkende værdi, belyst ved danske aktstykker s. 1–78 kender lige så lidt forordningen, som Grundtvig: Fredrik II.s statshusholdning, eller T. Lund: Peder Oxes tilbagekomst (i: Historiske skitser). Åb. brev 1564 27. mars (no. 205) viser dog, at forordningen må være udgåt 1563 (udi denne fejde). De senere bestemmelser, som knyttede sig til forordningen, gik ud på nærmere at fastsætte straf for at vrage den ved den indførte mønt. Åb. brev 1563 30. novbr. (no. 190), som kun var rettet til byerne i Sælland og Skåne, og nys nævnte åb. brev 1564, som kun henvendte sig til bønderne i Skåne, Halland, Bleking og Lister, fastsætte livsstraf for overtrædelsen, og til disse lokale bestemmelser slutte sig den nedenfor trykte forordning 1564 27. apr., som udvider straffebestemmelsen til at gælde hele riget. Så godt som enslydende med denne forordning er åb. brev 1564 10. decbr. (240), hvis formål kun er at fremhæve anvendelsen af forordningen af 27. april specielt på dem, som vrage klippingementen under deres handel med krigsfolket; dets få afvigelser ere derfor givne i varianter til teksten af 27. apr.