XXII
Indledning.
breve, ved hvilke sådant lod sig gennemføre, blevne inddelte i §§ med udskydelse af brevets motiver[1]. Hvor dette har fundet sted, ere §tallene satte med løbeskrift. Det er kun undtagelsesvis anset for nødvendigt at angive trykkestedet for de love fra Fredrik I. og Kristian III.s tid, til hvilke der henvises i noterne; de ville findes i Brickas, Erslevs og Mollerups udgaver af kancelliets kopibøger. - Det navn (åb. brev, instruks, reces o. s. v.), hvormed de enkelte i samlingen meddelte stykker ere anførte, er, for så vidt teksten er indført i Danske kancellis registranter, taget fra overskrifterne i disse; i andre tilfælde er valgt en af de samtidige benævnelser.
Sagregistret er i det hele udarbejdet i den form, som nu i snart 100 år har vist sig praktisk i sagregistrene til vore nyere lov- og reskriptsamlinger. Bestræbelsen har her været rettet på at opføre samme bestemmelse under så få rubrikker som muligt. De mange bestemmelser om straffe for eventuel overtrædelse, som er knyttet til specielle forskrifter om fiskeri, handel, jagt, politivæsen, skovvæsen, told m. m., og som ofte kun gå ud på, at overtræderen skal straffes »som en uhørsomme«, »som ved bör« eller »som den, der ikke vil holde kongens breve«, eller have forbrudt, »hvad han har med at fare«, ligesom også de straffe, der loves embedsmænd, som ikke påse overholdelse af enkelte bestemmelser, ere derfor ikke tillige optagne under rubrikken: »Forbrydelser og straffe«, selv om straffen i enkelte tilfælde lyder på livsstraf eller tyvsstraf o. s. v. De forskellige militære forbrydelser og straffe må søges i artiklerne for land- og sømagten. Et person- og stednavneregister kunde ikke helt undværes, da det ofte vil være et middel til at finde den bestemmelse,
- ↑ I begyndelsen af denne del er der gåt mere sparsomt til værks hermed end senere.
