305
Missive 1566 28. febr.
med dem N. karle 1 med harnisk og gode værger og sende dem til København til förstkommende qvasi modi geniti tilligemed 1 god badskær med kiste og tilbehør, 1 piber og 1 trommeslager. End videre skulle de til søndag efter midfaste fremsende de bådsmænd, skibsfolk og tømmermænd, som ere udskrevne 2. Tegn. o. a. lande 8, 483–4. 1 Liste over disse findes i tillæg. Ved Odense, Bogense, Kærteminde, Varde og Lemvig findes tilskrevet, at de ikke skulde levere bådsmænd. A. st. bl. 486 findes en liste over købstæder, som skulde levere badskærer, pihere eller spillemænd og trommeslagere, men da den viser helt andre købstædnavne end listen på bl. 483–84, hører den vist ikke til ovenstående brev. Mis. 1565 14. novbr.
306. 1566 28. febr. (Hafnie.) Missive til superintendenterne i Skåne, Fyn, Viborg, Ribe, Århus og Vensyssel om at påse, at ingen præst befatter sig med et fremmed sogn. R: Tegn. o. a. lande 8, 499. F: Den fynske udfærdigelse i Fyns bispearkiv. Trykt efter R i Ny kirkehist. saml. 3, 602, efter F hos Rørdam: Kirkelove 2, 80–1. Det følgende påbud er en fuldstændiggörelse af tanken i det åbne brev 1550, hvorved det forbydes sognemændene at søge anden sognekirke end deres egen. Den tilfældige anledning til, at missivet af 1566 blev udstedt, var, at præsten ved st. Nicolai kirke i København mod superintendentens forbud havde holdt ligtalen over Sten Rosensparre i Skarolt kirke i Skåne, af hvilken grund han blev tiltalt for professorerne ved universitetet. Da disse afviste sagen, gav kongen 1566 27. febr. præsten en skarp tilrettevisning og udstedte dagen efter missivet til superintendenterne, se Ny kirkehist. saml. 3, 591–603. Vi ere komne udi forfaringe, hvorledis at nogne prester dennom understaa at giøre kirketieniste met predicken, lig at begrafve oc udi andre maade udi fremmede sogner, som andre prester ere forlent met, superintendenterne saa oc presterne, samme sogne udi befalling hafve, uatspurt.
