4
Kold. reces 1558 13. decor.
sidste stykke og § 21 i midten. Foruden recesserne 1547, 1551 og 1557 er til udarbejdelsen af reces 1558 som direkte kilde benyttet reces 1537 §§ 16 og 26, dog med nogle ændringer, til reces 1558 §§ 62, 67 og 68 1. stykke; end videre håndfæstning 1536 §§ 1, 33 og 42 til reces 1558 §§ 1, 25 og 37 og forordg. 1539 25. jan. med omændringer til reces 1558 § 63.
I reces 1558 er således ingen § fuldstændig ny; derimod findes större og mindre tilföjelser til kilderne i §§ 1, 2 1. led, i 4, 10, 36 i slutningen, i 5, 9, 20, 28 i midten, samt i 14 2. stykke, 16 1. stykke, 62, 67 og 68 2. stykke. Med hensyn til forholdet mellem reces 1558 og recesserne, som ere ældre end 1547, må endnu bemærkes, at hin har fælles stof med reces 1539, af hvis 14 §§ de 11 gennem reces 1547 (nemlig §§ 2, 5–8, 10, 11, 13), reces 1551 (§§ 1, 3) og reces 1557 (§ 12) ere gåt over i reces 1558 §§ 5, 16, 21, 23, 40, 41, 51, 54, 60, 61, 69. End videre er af reces 1537 §§ 6–9, 11, 14, 15, 17, 18, 24 gennem reces 1547 (nemlig §§ 6, 8, 9, 11, 14, 17, 18, 24), reces 1551 (§ 7) og reces 1557 (§ 15) blevet optaget af reces 1558. Ligeledes er reces 1536 gennem reces 1547 kilde til reces 1558 §§ 2, 7, 32, 34, 38, 51, og reces 1530 § 9 på samme måde til reces 1558 § 32 sidste stykke. Derimod kan det ikke skönnes, at reces 1558 har modtaget noget stof fra reces 1540 og de to recesser af 1533.
Gyldigheden af en af de ældre recesser er udtrykkelig opretholdt i indledningen til reces 1558, hvor det hedder: Dog skal den reces, som vi met vort Danmarkis rigis raad, prelater, addel, kiøbstedsmend och bønder hafve ladet besegle och udgaa, her met vere uforkrenkit udi alle artikle, som her udi icke benefnt ere. Rosenvinge har (Retshistorie § 38) forståt denne udtalelse, som om den sigtede til håndfæstningen af 1536. Nu forekomme vel håndfæstningerne jævnlig under benævnelsen: reces, men håndfæstningen af 1536 har ikke det kendetegn, som den af reces 1558 omtalte reces skulde have, ti den er kun forseglet af kongen og rigsraadet, ikke derimod af gejstligheden, end sige da af borgere eller bønder. Den anferte udtalelse er gåt over til reces 1558 fra reces 1547,
