332
Missive 1567 6. mars.
igennem, skulle give deres forpligt, at de ikke ville løbe til fjenden, og blive de (ofverveldigit eller) taget af fjenderne og nedes de til at løbe med dem til fjendeland, skulle de, når de komme tilbage i Sundet, komme på toldboden med alt deres folk og hver især sværge for sig og vidne, at de bleve nedte og tvungne¹. Tegn. o. a. lande 9, 214–15. 1 Forskellige meddelelser i brevet om afgörelse af enkelte tilfælde ere udeladte.
359.
1567 11. mars. (Kiøbenhafn.) Åb. brev til landsdommerne over alt riget om den møntsort, i hvilken fald efter loven skal udlægges. Tegn. o. a. lande 9, 220–21. Efterti os berettis, at der skal begifve seg stor trette emellom vore undersotte om hves mønt, som udleggis skal til fald efter lougen, och de, som blifve felde enten til 3 mrk. eller 40 mrk. sager, for deris faldsmaal udlegger klippinge, hvilke de, som dennom felt hafve, icke ville anname, och dommeren och fogitter besvere dennom der om at dømme; sammeledis fordrister seg och mange til at giøre vold, herreverk, husfred och andre brøde och siden udlegger klippinge for deris faltsmaal och achte icke om, hvad skalkhed de bedrifve, efterti de med slig ringe faltsmaal kunde afkomme, da paa det at slig trette maa afskaffis och der kand giøris en klar och visse besked, hvor efter dommeren och fogitter dennom uti sligge sager skulle hafve at rette, hafve vi med vore Danmarkis rigis raad det saa besluttit, at hvilke her efter blifver felde til 3 mrk. eller 40 mrk. sager, skulle udlegge deris fald uti rund mynt, och skal beregnis uti hver mrk. 16 sk. Bedendis och befalendis der fore alle vore fogitter, embitsmend och alle andre, at i retter eder efter at indtage af dennom, som blifve felde efter lougen, och strengeligen
