451
Åb. brev 1570 5. avg.
driste i saa maade at indgribe udi vor oc kronnens frihed, hvilket vi her efter for ingen del ville eller kunde lide.
1. Ti bede vi eder alle oc hver serdielis strengeligen biude, at i her epter aldiellis vil undholde eder boede jegen oc skiuden der i landet oc ingen adelvild øddelegge, saa frombt i icke ville lide der fore tiltalle oc stande os til rette.
2. Vi hafve tilskrefvit Peder Oxe, vor tro mand, raad oc hofmester, at hand der met skal hafve flittige indseende, oc dersom nogen befindis, som seg her emoed forgribe[r]2, at hand da det met rette skal forfølge, saa frombt vi icke skulle vide det huoes hannom oc hand at stande os til rette, om hans forsømelse findis. 1 R tilf.: oc ingenn. 2 Således K.
538.
1570 5.avg. (Hafniæ.) Ab.brev til adelen i Falster om forbud mod at hugge i de fælles skove, i hvilke kronen har del. R: Tegn. o. a. lande 11, 139. K: Koncept. End dog det udi recessen er forbudit, saa oc vor herre faders bref er udgangit, at ingen skulle hugge udi uskift[e] skofve under pen oc straf, som der huos formeldis, da det uactindis forfare vi, at de felligis skofve udi vor[t] land Falster, som kronen hafver lod oc del, saare møgit skal vere forhugit oc ilde metfarne, hvor forė vil vere fornøden der met at hafve god upsøende, saa frombt skofven icke aldellis skulle forøddis.
1. Ti ville vi her met hafve alle de felligis skofve, som kronen hafver lod oc del udi ofver ald Falster, liust udi fred, forbiudendis alle, ehvo de heldst ere eller vere kunde, noget der udi at hugge eller hugge lade, liddet eller møgit, før end skofven blifver adskilt, och hver vid der udi sin anpart.
2. Findis nogne her emoed at giøre, da skal vor 1 Kold. reces 1558 § 30. 2 Reces 1551 § 8 (?).
