484
Åb. brev 1571 4. maj.
Vi ere komen udi forfaringe, at end dog vort bref¹ tilforn ere udgangit, hvor udi vi hafve budit oc befallit, at vore undersotte paa vort land Langland at skulle frede jagten, oc at ingen skulle der skiude eller ødelegge nogne di[u]fver, saa forfare vi, at en part der same steds liggevel skiuder oc jager saa vel paa vort oc kronens 2 som paa fellit.
1. Ti forbiude vi alle, ehvo de heldst ere eller vere kunde, at skiude eller skiude lade, jage eller jage lade nogne daavild eller raadiur paa vort land Langeland, til saa lenge vi anderledis tilsigger.
2. Findis nogne her emoed at giøre, ville vi hannom der fore lade tiltalle som dend, vore brefve oc bude icki achte oc holde vil.
3. Kand oc nogen betredis at skiude eller jegge paa vore ennemerker, da skal vor lensmand hannom der fore tiltalle som for andre uhiemelt koster. 1 Åb. brev 1560 17. novbr. 2 Håndf. 1559 § 7, Kold. reces 1558 § 29.
578. 1571 2. juli. (Soer kloster.) Åb. brev om forbud mod udførsel af brændeved. Tegn. o. a. lande 11, 321–22. Foruden de af Kristian III. udgivne forbud mod udførsel af brændeved og tømmervarer i reces 1557 § 6 og Kold. reces 1558 § 64 havde allerede Fredrik II. udstædt forbud i samme hensøende ved åb. brev 1562 5. juni og for Mens vedkommende ved missive 1564 19.juni (ovfr. no. 221) for Lålands og Falsters ved åb. brev 1570 22. septbr. § 6. Den følgende forordning, som dog kun handler om udførslen af brændeved, indfører som ny straf for overtrædelse af forbuddet forbrydelse af boslod. Os forekommer mangfoldige klagemaal, hurledes at vore undersotte boede udi kiøpstederne saa oc paa landsbyerne her udi rigget skulle hafve merkelig stuor brøst
