602
Åb. brev 1574 20. avg.
vore och kronens saa och kirkens och prestens vegne ere tilforordnet at opbere forskrefne eders kveg, i plichtige ere af at tiende, och at i deraf tiender efter ordinantzens liudelse.
2. Findis nogen sit kveg at fordølle och underslaa och icke ville frambdrifve, da skulle de derfore delis oc tiltalis som de vore brefve och forbud hafve sidet ofver hørige ¹. 1 I en afskrift af ovenstående brev i håndskr, no. 282 i Karen Brahes bibliotek findes i følge Rørdam a. st. følgende indskud: Och skal der krefvis tinde af alt det kveg, som blifver fød fra dend ene midsommer eller sct. Hans dag och til dend anden; dernest efter gammel sedvane och recessens liudelse, hvor der er fuld tinde, af hvad slags kveg, det er, da tindis det tiende hofvet, och siden tindis det, som nest best er; naar der er icke en fuld tinde, da kand der opskrifvis til neste efterfølgende aar, om got siunis, eller och, hvad som feiler udi fuld tinde paa nogen slags kveg som lamtinde en to, tre eller fire, som ere et fierding aar gamle, saa et lam, en kalf, en gris fierding aar gammel lignes ved hinanden, eller det høfvet, som er mindre end fuld tinde, kand løsis for penninge och at forskrefne høfvet vorderis. Udi vorderingen skal saa tilgaa, at et lam skal saa vorderis, som det paa nest liggendis torf da gielder, och en kalf och en fierding aar gammel gris eller derofver gaar efter det samme værd. Hvert høfvit, som af disse slags kveg skal løsis, det løsis for tiende parten af de penninge, som et høfvit af samme slags blifver vorderet for; hver tiende gris løsis for ½ sk., men er hand afvant, da losis hand for I sk. De penninge, som kvegit skal løsis for, delis emellom kongen, kirken och presten. Hvad tinde som presten ene tilkommer efter gammel sedvane, som er føltind, bitind etc. skrifver presten self op til et andet aar, indtil der blifver fuld tinde, och saa tage deraf det tiende efter gammel sedvane.
728. 1574 30. avg. (Skanderborg.) Åb. brev til bønderne over alt riget, hvem de end tjene, om, at vi skulle udlægge en stor sum penge til det fremmede krigsfolk, som har tjænt os i sidste fejde, og at vore Danmarkes riges råder derfor have bevilget os en almindelig skat og lande hjælp af dem således, at hver 10 jordegne bønder skulle lægges i læg og give 20 enkende daler og den rige hjælpe den
