661
Åb. brev 1564 1. maj.
naar som hand kommer udi sigte igien, da skal hand lade sit mersskiød flyge och holde paa skotting, at seiglet stanger for veirit; ligesaa skulle de andre giøre, hannum i sigtet faar, at mand derpaa kand kiende, hvilket freunt eller fiender ere. 41. Item skal hver føre uden skibs paa sin missanraa en liden boltzan, paa det mand kand kiende vore skib fraa andre, om mand skiellies ad i søen. 42. Der amiralen ligger ofver eller vender, da skal ingen i floden vende, før end hand kommer bag i dend andens køllevand, dersom dend vender, der for hannum seigler, saa mand holder al tid sin ordning. 43. Item, nar amiralen vil segle besønderlig om nattetide, da skal hand skiude et støcke løs och henge en landterne i hofvittogen. 44. Ingen skal sette amiralen for nær och ingen dend anden for nær, at skibene hafver god svengerom at gaa til segls ubehindret. 45. Skal hver høfvitsmand ordinere sit folk til verge, hver paa sit kvarter, och en gang hver uge opstillit sette sit folk til verge, ligesom de vilde gifve och tage, paa det at folkit kand øfvis och hver desbedre kand vide, hvad hand skal giøre, naar hand kommer til fienderne. 46. Dersom nogit skib komme udi nød och begierede hielp, da skal hand skiude et skud och stecke fennicken ud af store mers, da skal dend, hannum nest er, verre pligtig at komme hannum til hielp. 47. Dersom mand icke kunde komme epter løssen for storm eller væer, da skal mand bruge dend løssen, gifven var dend nat tilforn. 48. Dersom vi skillies ad paa denne side Gulland, da skal findingen verre under Borringholm. 49. Dersom amiralen vil vende om natten, da skiude hand to støcker løs och sticke to landterner ud.
