46
Kold. reces 1558 13. decbr.
seg her udi riget begifver eblant addelen saa vel som prester, borgere och bønder met aagger, saa hvor som en udlaaner peninge, lader den seg icke nøge met en føie rente och fordiel der af. men ublueligen understaar at tage af hundred 6, 8, 10 och en part peninge paa anden: hvor en bunde laaner en daller, gifver hand en tønne korn til leie der af, hvor hand laaner en tøne korn, gifver hand en tøne der af til rente, daa paa det slig uchristelig och utilbørlig rente och aagger motte afskaffis och nederleggis, hafve vi os met vore elskelige Danmarkis rigis raad, saa och met nogre de høglerde beraadslaget, at end dog det icke er sømeligt och er emod guds bud at tage nogen rente eller aagger af peninge eller anden diel, som saa udlaanis, och den handel dog icke vel met alle kand afleggis, och paa det, at nar nogen aaggerbrefve komer udi rette, at mand daa kunde vide, hvad der paa dømis kand, er der giort saadan en handel paa, at hvilken som epter dene dag vil bortlaanne peninge, korn eller andet paa rente, daa skal icke tagis der af miere til rente och fordiel om aarit end den tiugende parts verd, der mand bortlaaner, som er regnet af et hundrede daller fem til rente. Vil nogen, eddel eller ueddel, prester eller andre, epter denne dag lonne 1 noget bort, peninge, korn eller andet, paa rente och findis at tage der miere af til rente, end som forskrefvit staar, daa skal den, det giør, hafve forbrot ald hofvidstolen, hallufdielen til os och anden hallufdielen til den, der paa klager. Dog ville vi ingen her met gifve aarsage til nogen aagger at brugge, men hver tiltenke at handle seg der udinden, som hand vil hafve sin sambvittighed fri och icke vil giøre emod den aldsommegtigste guds bud och befalling.
Kilde: reces 1557 § 8 (jfr. ab. brev 1547 18. febr. om åger, der findes i det Stokholmske biblioteks håndskrift Molbech no. 32 bl. 9 og i afskrift derefter i Langebeks diplomatarium i Gehejmearkivet).
- Således KACT; B: lonner.
