210
Åb. brev 1581 19. apr.
fare, til os och kronen och straffis derfore, som ved bør, och som de, vore brefve och bud icke achte ville.
241. 1581 26. apr. (Vamdrupgaard.) Åb. brev om, at undersåtterne på Bornholm, da adelen her i riget opkøber det jordegods, som der på landet er at overkomme til købs¹, först skulle tilbyde det gods, som de forårsages at sælge, til lensmanden på Hammershus på kongens vegne, eftersom denne selv ønsker at tilforhandle sig det gods, som bliver til fangs; hermed skal det dog ikke være dem formént at sælge godset til hverandre indbyrdes. Skånske tegn. 1, 240–41. Trykt herefter hos Hübertz: Aktstykker til Bornholms historie s. 490. ! I missivet til lænsmanden om at lade ovenstående brev forkynde (a. st. bl. 241) gengives dette således: Eptersom vi forfare, at af vore lensmend, som tilskickes der paa landit, en epter anden fast opkiøbis hvis gods samme steds til kiøbs er at ofverkomme, da ville vi sligt her epter hafve afskaffit. . .
242. 1581 4. maj. (Skanderborg.) Missive til Henrik Mogensen, tolder i Helsingør, om den mønt, som i told skal tages i stedet for guldmønter. R: Sæll. tegn. 14, 438. Eptersom du nogen tid siden hafver fanget vor skrivelse', at du herefter icke skulle opbere rosenoble eller andet guld end dobbelt rosenobler, engelotter och ducater, och du nu begier at viede, dersom den søfarende mand icke hafver slegt guld at legge deris told med, om vi da er tilfrids, [at] du for hver roselnobel m[aa] 2 opberre firre daller, som til des sked er; disligeste gifver til kiende, hvorledis der af hver 20 lester flamsk sild och hver 20 lester salt, som der egennem Sundet føres af [de 1 Er ikke indført i kancelliregistranterne. 2 R: met.
