215
Åb. brev 1581 30. juni.
skolemestrene eller andre kirketjenere der i byen for deres kald og embede, og som de selv bebo, skulle være fri for tynge til byens befæstning; men hvis de höjlærde eller gejstlige have købt eller arvet huse eller gårde, skulle de göre tynge deraf som andre borgere, og heri skal ingen være forskånet. 4. At borgemestre og rådmænd skulle holde denne forordning og ikke se igennem fingre med nogen, hvis de ikke ville stå derfor til rette. Sæll. tegn. 14, 480–82. Trykt herefter hos G. F. Lassen: Københavns befæstningshistorie s. 106–9, og O. Nielsen: Københavns diplomatar. 4, 652–54; i uddrag hos Rørdam: Kirkelove 2, 351 efter Regesta diplom. historia Danica 2, 403.
251. 1581 30. juni. (Frederiksborg.) Åb. brev om udlån af kapitaler, som ere givne fattig- eller skolevæsenet i. København. R: Sæll. reg. 1, 170–71. A: Afskrift i Københavns bys arkiv, trykt hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 6, 151–52. Eptersom vi gud almechtigste til lof och ere och fattige, husarme mennisker och skolebørn udi vor kiøbsted Kiopnehafn¹ til hielp, trøst och forfremmelse med nogen vort rigens raad och addel for nogen tid siden hafve skenkt och gifvit de fattige samme steds en summa pendinge, hvilken borgemestere och raadmend der udi byen til troer hende er ofveranvorandtvordit at skulle frembdelis udsette paa rente hos deris medborgere och at tage derpaa nøigachtige pant och forvaringe, saa at forskrefne borgemestere och raadmend ligevel skulle staa derfore efter, som fundatsen derpaa giort er ydermere formelder och udviser, da efterdi en part af borgemesterne sielf saa vel som raadmend och borgerne hafve tagit af 1 A forbig. disse fire ord. 2 Ved åb. brev 1574 28. juni, se O. Nielsen: Københavns historie 4, 10.
