314
Åb. brev 1582 19. avg.
305. 1582 19. avg. (Kroneborg.) b. brev om, at der i Skåne ikke må bruges mere end to mænd til at give kald og varsel med. Skånske reg. 1, 414–15 Eptersom vi komme udi forfaringe, at seg nogen uskickelighed til des hafver tildragit udi vort land Skonne med tingkalden, saa at naar en hafver dend anden til at talle til tinge, da skal dend lade dend anden gifve varsel och kald med otte kaldsmend til hver ting med sinne to serdelis kaldsmend, derofver dend fattige almue, som icke formuendis ere saa mange kaldsmend at kunde seg forskaffe, fast besvergis och i andre maade mange paa deris ret forsømmis, saa de icke kunde deris dele och tiltalle med retten udføre for sadanne besveringe och omkostninge, som dennom paa samme kaldsmend paagaar, da paa det udi vort land Skonne saa vel som anden steds dermed maa sckickeligen och tilbørligen tilgaa och dend fattige icke mer end dend rige skal fran retten franholdis, ville vi, at dermed herepter saa holdis skal, I. at naar nogen vil delle eller tiltalle en anden for nogen sag til tinge, da skal hand lade gifve dend anden lovlig vardsel for samme lougmaal med to kaldsmend, som lougfaste ere, til det første herridsting, hvilke tvo mend siden skulle møde til det fierde ting och da der hiemble deris vardsel lovligen och ret at vere, saa och til landsting, om behof giøris och dend, som tiltallis, icke vil mitlertid rette for seg, och da epter at samme tvo kaldsmend hafve hiemblit deris lovlig vardsel, skal dend, som tiltaller, vederfaris dend del, som ret er, och icke med ydermere kald udi nogre maade besvergis. 2. Bedendis och biudendis landsdommer, herritsfogeder, embitsmend saa vel som alle andre, som nu er eller herepter komendis vorder udi vort land Skonne, at
