407
Åb. brev 1585 22. avg.
skibe lade nogit tømmer af vort land Gotland støre end paa 10 alne lang udi det høgiste. 2. Ti bede vi alfvorligen och strengeligen biude vor embidsmand paa vort slot Visborg sameledis landfougit och alle hafnefoggitter der paa landit saa och borgemestere, raadmend och toldere udi vor kiøpsted Visby, at de paa vore vegne hermed hafve tilbørlig indseende och icke tilstede nogene fremmede eller andre end vore egne undersotte, udi vort rige Danmark bosiddendis, e hvo som heldest det vere kunde ingen undertagen, at kiøbe eller kiøbe lade, udskibe eller udskibe lade nogit tømmer epter denne dag deraf landet, som støre er end 16 alne lang epter, som forskrefvit staar; saa frampt deris forsømmelse heremod skier eller de med nogen se egennum fingre, de da icke ville stande os derfore til rette.
409. 1585 22. avg. (Bønnit.) Åb. brev om benyttelsen af præsternes skove i Fyns stift. R: Fynske og smål. reg. 1, 412–13. A: Afskrift efter original udfærdigelse i håndskr. no. 280 i Karen Brahes bibliotek. Trykt efter A hos Rørdam: Kirkelove 2, 386–87. Eftersom nogle guds ords tienere och sogneprester paa landsbyerne udi Fyens [stigt] hafver klaglig ladet gifve os til kiende, at dennom af vore lensmend skulle ske forhindring och forfang paa olden til deris hiemføde svin och fri ildebrant af hvis skoufve, som om ere liggendis til deris prestegaarde, emod ordinantzen 1, hvorudinden dennom er bevilget, tillat och forskrefvit, hver prest sin prestegaard at skulle niude fri til oldengield til sin egen svin och til ildebrant, om der er saa møget skouf til gaarden, och efterdi det ingenlunde er vor vilge och mening at ville dennom udi nogre maade forkorte, hvis dennom udi ordinantzen er tillat 2, 1 Kirkeord. 1539 bl. LXIX. 2 A: tillagt.
