466
Åb. brev 1587 24. mars.
och icke aldene self hugge, men och tillade deris indister, husmend och andre uden besked och forlof udi deris skoufve at hugge, I. da ville vi hermed strengeligen och alfvorligen forbudit hafve saa vel jordeigne bønder som andre ofver ald Koldinghus len nogit at hugge eller hugge lade, rydde eller rydde lade, lidit eller møgit, udi nogne skoufve udi forskrefne Koldinghus len jordeigne skoufve eller andre skoufve, enmerk eller fellig, uden det dennum blifver forvist af vor lensmand paa vort slot Koldinghus, som nu er eller herefter kommendis vorder, paa vore vegne eller hans fuldmechtige. 2. Och skal forskrefne vor lensmand verre forplictit, naar jordeigne bønder derom til deris nottorft lader fordre, dennom da at lade paa deris jordeigne skoufve det forvise, hvor och hvilken tid mindst kand vere til skoufskade. 3. Och efterdi skoufvene møgit forødis af de indester och husmend, som de jordeigne bønder tage til denum udi huse, da ville vi, at ingen jordeigne skal tage udi sin behusing nogen indiste eller husmand eller anden selskab, uden hand det tilforn hafver gifvit vor embitsmand paa vort slot Koldinghus til kiende; saa frampt nogen skade, e hvad det verre kunde, sig tildrager af saadan fremmede, de da icke, som dennum uden vor embitsmand[s] vidskab och tilladelse hafve tagit til huse, ville stande derfore til rette saa vel som de, skaden giort hafve. 4. Och efterdi at det ald tid udi fremfarne lensmends tid hafver verrit sedvonligt, at jordeigne bønder der udi Koldinghus len saa vel som andre hafve gifvit hosbondhold, de och endnu mesten herudinden villig och tilbørlig lade befindis undertagen nogne, som sig derofver stille modvillige, ville vi dennum alle och hver strengeligen och alvorligen hafve foreholdit, budet och befallit, at de rette
