534
Åb. brev 1589 31. maj.
mange hver partis ofverster, høfvitsmand eller anfører hand ofverkommer, dennom skal hand lade strafve paa lifvit uden ald naade, saa de andre kunde se dennom derved udi exempel, och skal derefter de ofverblifvendis, baade mand och kvinde¹, paalegge inden visse forsagde tid at rømme rigit fra neste steder, de kunde udkomme. Och dersom de efter samme tid spørgis och ofverkommis kunde her udi rigit, da skulle de udi lige maade, som tilforn deris høfvitsmand och anfører er vederfarit, straffis paa lifvit. 3. Dersom och vore embitsmend kunde bespørge och fornemme nogen tattere dennom at underholde paa nogen af adelens guods, da skal hand dennom lade 2 tilsige, at de udi lige maade dennom efter vor alvorlig forordning forholde emoed samme tattere, och dersom di da dennom undskylde, at de med deris folk icke kunde vere forskrefne tattere megtige, skal hand, om det begieris af hannom, af sin[e] folk deris tienere medgifve samme tattere at efterstaande med 4. 4. Dersom de aldelis intet ville giøre hertil, da skal hand fuldmacht hafve och alvorlig befallit verre samme tatter, verre sig paa hvis de verre kunde, paagribe och 5, som forskrefvit staar 6, med dennom handle och fremfare och siden paa vore vegne tiltale dennom, som emoed denne vor almindelig forbud och ordning tilstede saadan ugudelig parti och selskab paa deris guods dennom at underholde, at de derfore stande os tilbørlig til rette som de, der mutvilligen hafve giort emoed vor[t] forbud och ordning. 5. Och paa det embitsmend icke skulde dennom undskylde, at saadanne tattere dennom uvitterlig skulde 17: mend oc kvinder. 20 T: lade dem. 3 R tilf.: dennom. 4 T: met at efterstande. 5 T forbig.: och. &T's tilf.: och. 7 T: skulle dennem icke.
