571
Missive 1590 17. avg.
sagen udi vort cantzelie och dennom aldelis epter lougen och recessen i saa maade vide at rette och forholde. 7. For det siufvende, at nar nogen sag hafver verrit i rette til herritsting eller landsting och icke strax tagis beskrefvit, besøge de derom herremend och fougitter, som samme dag hafve verrit til tingit, och tage det af dennom beskrefvit, och efterdi saadant skier uloufligt och emod recessen, hafve vi derom giort saadan forordning, at nar nogen sag i saa maade til herritsting eller landsting forhandlis, skulle begge eller alle parterne strax paa tingit tage det beskrefvit, hvis der gaar och bør at gifvis beskrefvit och det strax lade indtegne i tingbogen; giør hand det icke, meden søger andre, som hannom det skulle gifve beskrefvit under deris hender och segel, da skal samme brefve intet achtis eller hafve paa sig, undertagendis det kand giøris beviseligt, at dommerne hafve fornechtet dennom at faa beskrefvit, hvis der skier inden tinge. Hvilken forskrefne skik och forordning paa forskrefne artikler vi ville at herefter fuldkommeligen holdis skal udi forskrefne vorre lande Laaland och Falster, bedendis och biudendis landsdommeren der same steds, byfougitter, herritsfougitter, birkefougitter och alle andre dommere, at de aldelis rette dennom epter denne vor skik och forordning, saa frampt de icke ville stande derforre til rette. 1 Denne § er overstreget i registranten.
542. 1590 17. avg. (Koldinghus.) Missive til tolderen i Stege om, at han, da kronens bønder på Møn have besværet sig over, at de af deres hjemmefødte heste og oksne, som udskibes af landet, skulle give den told, som er brugelig andet steds i riget, og begæret, at de måtte nyde samme forskånsel som vore undersåtter i Låland og Falster, skal lade dem blive ved deres gamle privilegier
