576
Åb. brev 1590 29. oktbr.
her af rigit skulle udføris eller udskibes uden hvis formedelst synderlig benaading blef epterlat, da hafve vi os nu videre om ald leilighed bespurt och beraadslagit, och epter vi forfare, at kornet saa vel som engenne her ofver alt riget møgit hafver slagit sig udi nerverendis aar, saa at menige vore undersaatter her ofver alt riget icke kunde bekomme saa møgen foringe, som de deris fe kunde med ofverfore, hvorudofver det er at befrøchte, at forskrefne vore undersaatte enten skulle nødis til samme deris fe for half verd at selge och af hende eller dog det ligevel skulle døe och vansmechte for dennom af hunger, hvoraf de siden kunde gerade udi største armoed och forderf, vi och derhuos forfare, at saltet kiød uden vor undersaatters skade, synderlig hvor de sielf ville derudinden hafve deris lelighed billig udi acht och betenkinde, kand tilladis at mue afhendis och udføris, och derfore ville samme vort forbud igien hafve opgifvit, saa I. det herepter maa och skal verre hver saa vel udlendiske som indlendiske frit och ubehindrit fore her af riget at lade udskibe och udføre saltet kiød indtil Philippi och Jacobi dag førstkommendis och icke lenger, dog saa at hvilken noget saltet kiød her af riget vil udføre, skal gifve deraf til os och kronen och fornøie vor toldere, hvor det udføris, paa vore vegne to mark danske til told af hver tønde kiød, och naar forskrefne dag och termin er forløben, ville vi siden derepter med forskrefne saltet kiød at udføre aldelis strengeligen och alvorligen hafve holdet och epterkommit, epter hvis forbudsbrefve vi derom tilforn hafve ladit udgaa ved den pen och straf, samme forbudsbrefve omformelder. 2. Ti bede vi och biude vore fougitter, embitsmend, borgemestere, raadmend, byefougitter, toldere, at de derudinden hafve flitig och alvorlig indseende, at heremod icke handlis eller giøris udi nogre maade, saaframbt deris
