601
Åb. brev 1592 22. jan.
blifve opsette och udi langsommelige tid icke kand dømmis, en part och ere saa vidtløftige och forvoren, saa der icke letteligen kand dømmis derudi, før end de ere tagne udi langsommelige tid udi beraad och betenkinde, af dend aarsage, at vore lensmend gifve stefningen ud udi saadanne sager, hvilke der billigen burde at tages stefning udi af capittelit, saa des richtiger dermed kunde tilgange och sagerne derofver icke skulle forholdis och opsettis mange til stoer skade och fortering, och naar forskrefne sager skulle udi rette, møder de icke tilstede, som stefninger hafve udgifvit, icke heller nogen udi deris sted, som samme sag for capittelit kunde forklare, da bede vi eder och ville, at saa mange som herepter søger stefning huos eder udi de sager, som skal dømmis paa udi capittelit, i da forviser dennom til capittelit, udi hvis stigt de ere hiemme hørendis, at de der tager stefning udi samme sag, och aldelis ingen stefning herepter udgifver udi de sager, for capittelit bør at indstefnis och ordelis.
579. 1592 22. jan. (Hafniæ.) Åb. brev om begrænsning af Amagerboernes ret til at handle med bønderne på akseltorvene i København. R: Sæll. reg. 13, 236. A: Afskrift efter original udfærdigelse i Københavns bys arkiv. Trykt efter A hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 1, 554–55. Efter at borgemestere och raadmend her udi vor kiøepsted Kiøepnehaufn paa dieris eigne och mennige borgers vegne her samme steds haufver gifvit til kiende, hvorledis voere och kronnens undersotter paa Amaage skulle dennum understaae, naar axeltoerf holdis her samme steds udi byen, at kiøebe dennum atskillige slaugs vaare, som bønderne hid til kiøebts indføere, ligge saa frit som borgerne, hvilket de menner at ske och handlis emoed dieris privilegier och friheder och at vere dennum paa
