613
Åb. brev 1592 29. juni.
ville vi, at aldelis ingen jordeigne bønder mue herefter udi nogen de skofve, til dieris jordegne bøndergaarde ligge, hugge nogit til uplicht uden aldene hvis dennom af forskrefne vor embitsmand der samme steds til nottorft och billighed paa vore vegne udvises; saafrempt nogen heremod giør, hand da icke efter recessen ¹ vil hafve forskrefne gaard forbrut. 1 4. Disligiste efterat vi och forfare, hvorledis mange sig skulle understaa at inddrage och uddrage, indfløtte och egien udfløtte paa noget jordeigne bondegods paa forskrefne vort land Boringholm, vor embitsmand der samme steds aldelis uvitterligt och uadspurt, da ville vi, at aldelis ingen efter denne dag mue indfløtte eller udfløtte paa nogit jordeigne bondegods paa vort land Boringholm, undtagen det skier med vor embitsmand der samme steds hans bevilling och tilladelse; saafrempt nogen heremoed giør, hand da derfore icke ville tiltallis och straffis, som vid bør. 1 Reces 1558 § 42.
590. 1592 29. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om de vilkår, på hvilke husene og boderne udenfor København må benyttes til boliger 1. R: Sæll. reg. 13, 285. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 2, 473–74. Efter at vi forfaare, hvoerledis det her til daugs er meggit uskickeligen och utilbørligen forholdit met hvis huse, bodder och haufver, som voere undersotter och indbyggere her udi voer kiøepsted Kiøepnehaufn saa vel som andre haufve her uden for byen, saa at en part, hvis folk de derudinden haufve boendis, skal meste delen verre løest folk och selskab, som fast af den aarsage uddragge af byen, at de der kunde befriis for skat och anden tynge och der brugge dieris skalkhed med øelsal, druckenskaf, 1 Kilden til dette åbne brev er åb. br. 1576 16. febr. særlig §§ 1 og 2.
