159
Forordning 1603 30. juni.
denne dag til dieris kleder mue bruge enten gyldenstycke eller bliant. 3. Sammeledis skal herefter verre forbudit, at ingen af adelens brudesenge eller tecket paa sengen skal verre af fløiel, meden alleniste af dammask, taft eller setteni och af andit sligt silketøg. Skal och icke udi brøllupperne tappeter2 giøris ofver bordet af det, som med guld eller sølf er udi sklaget, eller af nogit fløiel, meden skal giøris af andit silketøg, som der til tienligt vere kand. 4. Udi lige maade, efter at vi forfare, at til brøllupskost eblant adellen opgaar och giørris ofvermaade staar omkostning, at det nogle dage och paa det neste dend gandske uge holdis, disligiste med draugning baade paa sallit och udi kammerne med flamske sengekleder, dammask och anden silketøg, hvil[k]et dog til intid andet tien end til pendingespilde och en udvortes forfengelig anseelse, och hvad de rige och formuende i de maade giørre, det ville och de, som ringere efne hafve, efterfølge, saa at mange derofver giørre dennem den skade och førre sig udi slig gield, som de sent eller aldrig forvinde, da ville vi alvarligen hafve forbudet, at ingen af adelen efter denne dag maa giørre saa store brøllupper, som de tilforne giort hafver, mens skulle alleniste bede til deris brøllupper dierris aller neste sleckt, svoger och naboer, paa det at slig staar unøttig bekostning, som i saa maade er sket, maa afskaffis. 5. Dersom nogen af adelen vilde giørre brøllupper udi nogen af kiøpstederne her udi riget, daa skulle de ingen udspisning giøre med mad i salen, mens alleniste udgifve drik, saa och banket paa tov bore; skal ei heller daa udi kiøpstederne nogen udspisning ske udi nogen svennesaal enten med mad eller dricke. Mens naar adellen giørre brøllup paa vaare och kronens slaatte eller gaarde eller och paa dieris egne gaarde, da skal aldelis ingen 1 Således T; R: ingen. 2 T: noget tapet.
