180
Åb. brev 1605 16. jan.
ligen besverge ofver skomagerne der samme steds, for at de emod ald billighed fordre och tage af dennem, for hvis skoe och støfle enhver foraarsagis af dennem at kiøbe, fast dobbelt verd och saa megit, dennem self løster, vi och forfare denne til saadanne opstigelse at vere den sønderlige aarsage, at den største part huder af hvis kveg, der udi byen eller och af slagterne uden for byen blifver slagtet, selgis och afhendis til fremmede och udenbyes folk saa och udføris ud af riget och det under tiden af skomagerne self, som flere tilsammen kiøbe, end de kunde forarbede paa deris verkested, saa vel som och af andre vore undersaatter, borgere der samme steds; dertil och megit hielper, at udaf øfrigheden der udi byen icke med dennem hafvis den alfvorlig indseende, hvormegit de efter, som huderne gielder, bør for deris arbed at tage efter, som det udi en velordnet politie burde at skie, daa paa det saadant maa forekommis, 1. ville vi hermed strengeligen och alfvorligen hafve forbudet efter denne dag, och indtil saa lenge vi anderledis derom lader forordne, nogen huder af hvis kveg, som slagtis udi vor kiøbsted Kiøbenhafn eller och af slagterne der uden for byen, at mue selgis och afhendis til fremmede och udenbyes folk heller och her af riget at maa udføris, saa vel som och alfvorligen befale borgemester och raad der samme steds, at de med forskrefne skomagere hafver en flitig indseende och lader forordne, hvad och hvor megit de for deris arbed bør at tage efter, som huderne ere dyre eller got kiøb til, och der de da findis deremod at tage ubillige, dennem da derom at lade advare och endlig straffe, som det seg bør. 2. Saafrembt seg nogen understaar nogen huder af hvis kveg, der udi byen eller udenfore, efter som forskrefvit staar, slagtis, til fremmede och udenbyes mend at selge och af hende eller och ud af riget at udføre, de daa icke
