231
Forordning 1607 23. maj.
de seg paa det høieste saa vel udaf vore undersaatter udaf addelen som och en part af borgerne, som hafve deris huse och gaarde her samme steds, hvorudaf til forskrefne kirke ganger aarlig landskyld och leie, hafver at besverge, i det de bemelte aarlige sedvanlig jordskyld af deris huse och gaarde dennem fortrøcker at erlegge, saa at en part med nogle aars jordskyld tilbage staar, som ellers hver half aar til paaske och Michaelis dag skulle verit udgifvet, och endog de om samme restantz noksom och paa underskiedlige tider skulle hafve giort anfordring, skulle de dog dermed intet hid indtil kunt erlanget, det och dennem icke kommer til ringe besvering, efter at de for deris regenskab icke kunde blifve kviterit, før ind for saadan kirkens visse indkomst blifver klart giort, hvorudofver de hafve verit begerendis, vi ville betenke de middel, ved hvilke forskrefne kirkeverger paa sct. Nicolai kirkes vegne maa bekomme, hvis hun med ald billighed er tilberettiget och endnu tilbage staar, och det uden videre relation och forhaling, och at samme skyld siden hver halft aar til rette tid och termin maatte erleggis och afbetalis, 1. ti bede vi eder, ville och hermed strengeligen och alvorligen befale alle vore undersaatter, eddel och ueddel, som her samme steds hafve huse eller gaarde, hvoraf til sct. Nicolai kirke ganger aarlig jordskyld, at i ere fortenkt udi hver half aar uforsømmeligen til kirkevergerne der samme steds udi rette tide den sedvaanlig jordskyld fra eder at levere saa vel som och at afbetale, hvis i endnu med resterer och tilbag[e] staar. Saafrembt i herudinden findes forsømmelig, forskrefne kirkeverger icke da skal gifves fuldmagt och myndighed af de folk, som udi eders huse och bolige ere vonhaftige, samme jordskyld och restantz at indkrefve, och de siden det skulle hafve at afkorte udi eders hus-
