237
Forordning 1607 21. juli.
ikke derfra udføres købmandsgods, hvorved vor og kronens told kan forkrænkes, hvis vi ikke skulle straffe derover, som ved bör. Skånske reg. 3, 261 62.
262. 1607 21. juli. (Hafniæ.) Frdg. om oppebørselen af sundkorn og brokorn i Halds læn. Jyske reg. 6, 357–58. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis hidindtil skal hafve verrit brugeligt ofver alt Halds len der i vort land Jutland, hvis sundkorn och brokorn, som paa vor och kronens vegne opbergis udi hver bondegaard udi ser och for hver mands dør at anammis, hvilket vi befinde icke uden stor besvering hidindtil ad verre skiet och det med mindre umage och uleilighed at kunde forrettis, da ville vi herepter saa forholdit hafve, I. at udi hver sogen der udi forskrefne len tvende mend skulle tilforordnis, som forskrefne sundkorn och brokorn aarlig, nar di derom af voris befalningsmand der samme steds blifver tilsagt, skulle indkrefve och opberge och det paa it sted forsamble, saa det siden dis bekvemmeliger af skrifveren der paa vort slot Hald kand anammis. 2. Bedendis och bydendis menige vore och kronens bønder i Halds len, at i retter eder epter samme korn uden forhal aarligen at lefvere til forskrefne tvende mend, som udi hvert sogen det til ad opberge blifver forordnit, och at i det fremfører til en vis tid och sted, hvor det tilsammen kand anammis fiorten dage epter, i derom blifver tilsagt, saa vel som yder det korn, ydeferdigt och ustraffeligt er. 3. Saafrembt i derudinden findis forsømmeligen, vi derofver icke skulle lade straffe, som vid bør.
