263
Forordning 1609 4. septbr.
straffis icke alleniste som de, der voris udgangne brefve och mandater icke achte eller epterkomme ville, medens ochsaa som de, der foraarsager dieris egne fædernelands yderste skade och forderf¹. 1 Erevet sendtes ved missive s. d. 2. septbr. til Manderup Parsberg til bekendtgörelse, hvorhos det pålagdes ham at sørge for vagtens afholdelse på belejlige steder, dog at bønderne betyngedes det aller mindst mulige, og at vagten ikke holdtes længere end til der for vinterens skyld ikke kunde være ydermere fare at forvente (Jyske tegn. 5, 484).
308.
1609 4. septbr. (Hafniæ.) Frdg. om, at bådsmændene på orlogsskibene ikke må medføre aflåsede kister eller tender, men skulle nöjes med at före deres klæder i bylter. Sæll. reg. 15, 261–62. Eftersom vi komme udi forfaringe, hvorledis sig stoer utroeskab skal tildrage paa vore aarlougeskibe, naar de efter voris befaling blifver foraarsagit at brugis udi siøen, formedelst at boedsmendene, som dennem til skibs skulle lade bruge, tager med sig tillukte och med loese forvarede kister och losetønder under det skin der udinden deris klæder och andet, som dennem paa reigsen kunde fornøden giøris at forvare, da efterdi vi komme udi forfaringe saadan deris førsel icke aleniste at indtage stoer rum udi skibene och dermed forhindre baade støckerne at bruge til forefallende leilighed och udi andre maade at vere indhafvende boedsmend och knechte, som kand skie til fornødenhed skulle brugis, til forhindring, medens och kunde vere en stoer anleding til utroeskab belangendis de personer, som formedelst samme lyckelse enten med fætalie eller udi andre maade os noget ville entvende eller under samme lyckelse sticke til en afside, da
1. ville vi hermed strengeligen och alfvorligen hafve forbudet alle voris capiteiner och befalingshefver til siøes efter denne dag at tilstede nogen voris baadsmend enten
