372
Krigsordning 1611 10. apr.
marken er bestillet och fanerne fliuge, den forrige ¹trette til det verste eftertenke. Dersom och nogen, midlertid krigen varer, paa hinanden blefve fortørnet och komme udi slagsmaal och fred imellem dennem, (som och enhver, naar saadan trette sig tildrager, er pligtig at tage fred), blifver taget, da skal fred strax³ holdis; skal och ingen, (hvad heller de for krigen eller efter krigen vare paa hinanden fortørnede), 'til det verste tenke eller med gierningen 5 sig hefne, saa lenge krigen varer och fanerne fliuge, men naar krigsfolket er aftackit och fanerne ere tagne af stangen, staar det enhver fri fore at giøre sit beste; ellers skal sligt straffis, som forskrefvet staar. Kilde: Altes ritterrecht § 16. OT: unwillens in unguten gedenken.
2 OT: an einander wüchsen und. OT tilf.: unverrukt. OT: in unguten gedenken. 5 07: eifferen. OT: die feldbestallung. OT: die fahnlein zugewunden. 17. Naar fienden efter guds vilge blifver nederlagd och steder och slotte indtagne, da skal ofver det, som vindis, hvad vi som krigsherren os udi bestallingen udtryckeligen icke hafver forbeholdet, holdis gemen bytte, och enhver, hvad hand bekommer och hører til bytten, som hver udi bytteeden blifver paalagd, skyldig vere at føre til stede, hvormed ligelighed och enighed, hvorpaa Ben herre meget er angelegen, iblant krigsfolket kand ved macht holdis, hvorfore de, som herimod giøre, skulle straffis, som forskrefvet staar. Kilde: Altes ritterrecht § 17. 1 OT forbig.: och. 2 OT: oder. 3 OT: jedem herrn. OT: die übertretter. 18. Efterdi ulydighed er en lastelig ting, hvilken baade gud och mennisken hader, tvertimod saa forrettis store ting formedelst lydighed, uden hvilken och intet regimente kand blifve bestandig, da skal den artickel om lydighed udi den loflige ridderret for den notvendigste
