374
Krigsordning 1611 10. apr.
1. Hvo, som paa fienden nogen fordel ser och var blifver och forfarer den del, vort krigsfolk kand komme til skade, hand skal saadant os eller vor feltmarskalk hiemmeligen til kiende gifve, det ville vi och, hand skal af hannem naadigst tilmed venligen och taknemmeligen optage och derfor med en billig foræring hannem betenke, och paa hvilken dag, det lader sig anse, at en feltslagtning er formodelig, skal feltmarskalken, som fører det ridderlig embede och self er ridder, slae til riddere med disse ord ungeferlig, som efterfølger. Kilde i det væsentlige: Altes ritterrecht § 1. 1 OT: und nachteil an den freunden spüren wird. Efterdi det hos vore loflige forfedre, før end gierningen hafver verit brugelig at slae til riddere, da ere alle de, som sig udi dag ridderligen holde och mandeligen bevise, riddere af min hand. Kilde: Altes ritterrecht § 2. 3. Naar slagtningen derpaa er begynt och med den almegtigste guds1 bistand seiervinding blefven beholt, skal dog ingen rycke af valstedet eller derfra drage, men mand skal krigsfolket ved trommetere och tromslagere kalde tilsammen och gud almegtigste endrechteligen och ydmygeligen tacke for beholden seiervinding, hvortil feltmarskalken folket och fliteligen skal formane. Kilde: Altes ritterrecht § 3. 1 OT forbig.: guds. 4. Efter beholden seiervinding skal feltmarskalken, som self er ridder, eller en ridder i sit sted efter leiligheden forordne, hvilken det ridderlig embede at fuldkomme enhver, som fremkommer och det fortient hafver, med it sverd skal slae til ridder, och skal dennem, som blifve riddere eller i almindelighed alle, som gierne tilhøre, den loflige ridderrettis artikle forreholde eller udi det ringeste de nødigste artikle forrelese och berette lade. Kilde: Altes ritterrecht § 4.
