375
Krigsordnung 1611 10. apr.
5. Och hvo, som ridderstanden antager, hannem skal hand lade lofve och sverge den at ville holde. Kilde: Altes ritterrecht § 5. 6. Men hvo, som udi slagtningen blef fangen, den kand ridderstanden icke antage. Kilde: Altes ritterrecht § 6. 7. Det stander och enhver frit fore at betenke sig aar och dag, om hand ridderstanden vil antage eller icke. Kilde: Altes ritterrecht § 7. 8. Hvad, som af alle fanger, bekommen munition, item af det, som hafver ¹kløftede och trinde fødder, os eller rytterne skal tilkomme, derom er ofvenfore i den 39. och 44. artikle omtalit. Jfr. Altes ritterrecht § 11. 1 OT: gespaltenen und gerundeten fuss. 9. Den øfverste feltmarskalk, som bestiller och forordner marken, tilhører den tiende pendinge af alt det, som optingis, och af al gevinst, som under feltbestillingen optingis, vindis och bekommis, uden vi som krigsherren fordrage os derom med feltmarskalken eller med det gemen krigsfolk paa en anden vis, som de med paa alle sider kunde vere fornøiget. Kilde til: Den øfverste. . . bekommis, er Altes ritterrecht § 12. 10. Alt dette forskrefne och udi besynderlighed ville vi alfvorligen holdet hafve, hvorefter ¹enhver, høi och lauf, kand rette sig efter ære, redelighed och pris at trachte, udi dyd och mandelige gierninger at beflite och for straf, uleilighed, skam, haan och spot at tage vare. Vi ville os och hermed forbeholdit hafve forskrefne artikle alle eller nogle, saa vel udi rytter som ridderretten, om noget derudi kunde vere forgiet eller udelat, 2 efter vor nøttørft och tidsens leilighed at formere, formindske, 1 OT: ein jeder und menniglich, klein oder grose Hans. 2 OT: nach unserer gelegenheit, leufte der zeit und erheischung der notturft.
