410
Forordning 1613 19. juni.
med den alfvorlighed lade ske execution ofver dennom, som blifve dømbt enten fraa lif eller ere, som det sig burde, hvorudofver adskillige grofve laster och slemme forseelser dag fraa dag jo lenger jo mere forøges och tiltager, och riget med slige skelmer och udediske mennisker opfyldes, daa paa det guds fortørnelse och andre inconvenientzer tilbørligen maa forekommes, hafve vi med vore Danmarkes riges raad, som nu her hos os tilstede ere, saaledis besluttet, I. at herefter med ingen, som efter loug och ret blifver dømbt fraa sit lif eller ere, skal seis igiennom fingre, men strax efter dommen at skie execution. 2. Dog dersom nogen af vore lensmend eller officerer formedelst samvittigheden eller anden merkelig och vigtige aarsager kunde hafve betenkende strax at lade skie execution, efter at dommen er gaaen, daa mue de ufortøfvet os derom lade besøge och siden efter vores resolution sig uden videre forhaling rette och forholde.
403. 1613 19. juni. (Hafniæ.) Åb. brev til provsterne og præsterne over alt Danmark om, at vi, da vi og riget formedelst den forgangne besværlige krig og fejde ere gerådne i stor udgift og gæld, hvilken vi gerne snarest (med det forderligste) ville have aflagt og betalt, med vore Danmarkes riges råders råd have gjort den forordning, at de så vel som provster og præster i Norge skulle endnu udgive den sidst påbudte krigsskat¹ til st. Martini dag 1613 og st. Martini dag 1614 og ikke længere så höjt årlig som efter de forrige skattebreve, medens krigen varede, hvilken skat skal erlægges i gode rigsdalere og 1 Se åb. brev 1611 10. april (no. 349).
