433
Reces 1615 31. mars.
R: Aftryk med samme titel som U, kun hedder det til sidst: S. R. M. Prentet i Kiøbenhaffn, Ho Salige Henrick Waldkircks Arffuinger. Dette aftryk er kun blevet efterset på de steder, hvor U, B og A afvige i teksten, og her stømmer det overalt, også i trykfejlene med A. Trykt efter A eller R hos Rosenvinge: Samling af gamle danske love 4, 313–27 med rettelse af enkelte trykfejl. At Rosenvinge har benyttet A eller R ses allerede af de af ham meddelte læsemåder i indledningen. Hos Rørdam: Kirkelove 2, 42–45, er, formodenlig efter U eller B, jfr. varianter til § 1, aftrykt §§ 1–7, 41 og givet henvisninger til §§ 25–28 og 44, hvorhos der er meddelt oplysninger om kilderne til disse §§, der nedenfor ville findes supplerede og berigtigede. Kong Kristian IV.S »lille reces« siger i sin indledning, at den er blevet til ved, at kongen har »ladet de fornemste af vore åbne breve og mandater til sammen fatte, prente og på tryk udgå, men denne udtalelse må ikke opfattes, som om recessen udelukkende var en kodifikation af ældre forordninger. Dette gælder kun de förste firti §§. De følgende seks indeholde nye bestemmelser. Dernæst optager recessen ikke stof fra åbne breve (forordninger) og mandater alene, men den har desuden benyttet 8 kongelige missiver. Ved udarbejdelsen er ganske vist kun Kristian IV.s lovgivning lagt til grund, men udtrykket »de fornemste må heller ikke tages bogstavelig. Der er således ikke benyttet nogen af de vigtige love, som udstedtes under datum 1589 30. juni (no. 509–12) og 1590 14. avgust (no. 536–40), og som tryktes i den 1590 udgivne samling af forordninger¹. Man kunde herefter gætte på, at reces 1615 kun skulde optage hidtil utrykte love, men heller ikke denne formodning slår til, i det den i § 27 optagne frdg. 1603 30. juni om adelens bryllupper allerede var blevet trykt udstedelsesåret. Udarbejdelsen af recessen ser herefter temmelig planles ud, et indtryk, som også stadfæstes, når man i denne samling efterser, hvad der er blevet forbigået af love. En del af de optagne love synes lige så vel at måtte henregnes til særdeles og partikulær forordninger som en stor del af de forbigåede. Men udarbejdelsen af recessen synes også at have været et hastværksarbejde. Det er således påfaldende, at der til § 9 benyttes åb. brev 1589 20. juli med opregning af de 1 Se dette værks 2. bd. s. 270. Se ovfr. s. 158. 28
