436
Reces 1615 31. mars.
kunde være, forordne. Sammeledis skulle de, som udi de siu store capitelsskoler saa vel som oc udi Kiøbenhafn oc Malmøe for rectores skulde tiene, enten være magistri eller philosophiæ candidati, oc udi de andre smaa skoler skulle ingen til skolemester forordnis eller udi de store til hørere, som jo ere promoti bacc[a]laurei¹, oc skulle bisperne da hafve flittig indseende, at den tabella scholastica, som af professoribus Hafniensibus er blefven stillit, udi skolerne kunde blifve holdit, paa det at de udi alle maader saaledis motte forsiunis, at ingen skulle hafve aarsag til sine børn paa jesevitiske eller andre fremmede skoler at forskicke. Til: Alle bisperne... forordne, jfr. åb. brev 1604 22. oktbr. § 2; kilde til: Sammeledis . . blifve holdit, er a. st. § 1; til: paa det at forskicke, jfr. a. st. indledning. 1 Således BAR; U: bacculaurei. 3. Ingen af bisperne skal nogen person til nogit kald forskrifve eller sig met nogens kald befatte, før end hand af provisten oc de beste sognemend dennem blifver tilsend at examinere, megit mindre skulle de sig understaa nogen at ordinere, før end hand af vor lensmand hafver bekommit collatz, saafremt de derfore icke vilde stande til rette. Kilde: Missive 1606 1. april (no. 228). 4. Ingen, som til nogit prestekald skal kaldis, maa derfor byde, meget mindre udgifve nogen skenk eller gafve. Hvo herimod giører, miste icke allene det samme kald, mens maa efter den dag aldrig til nogit andit tilstedis. Tager oc nogen herfor skenk eller gafve, være sig af vore lensmend, superintendenter, provister eller sognemænd, da gifve de icke alleniste igien derfor dobbelt til neste hospital, mens lensmanden skal hafve forbrut sit len, superintendenten oc provisten deris kald, bonden sin gaard oc adelsmand, som boer i sognit, straffis som den, vor mandat icke hafver villit acte. Kilde: Åb. brev 1593 22. februar.
