449
Reces 1615 31. mars.
bog lade registere, som al tid hos lenit kunde blifve. Dis ligiste, naar nogen forandring sker, fra dennem til deris efterkommere ofverantvorde hvis tingsvinder, domme oc andre brefve, som siden udi samme len til nogen underretning kunde fornøden giøris. Kilde: Missive 1593 9. juli (no. 624). 41. Eftersom vi af daglig experientz forfare, at kirkerne her udi rigit en merkelig skade oc nachdel tit oc ofte tilføies, i det at deris verger, naar de renten oc indkomsten hafver oppebaarit, den hos sig pleie at beholde oc snarere til deris egen nytte oc fordel end kirkernis gafn oc beste henvende, saa det ofte befindis, at naar kirkevergerne ved døden afgaar, de da icke hafver slig formue efterlat, som til kirkernis¹ betalning sig kunde forstrecke, da ville vi derfor herefter, at den, som kirkevergernis regnskab lader høre, være sig enten vore lensmend eller provister, aarligen til sig alle kirkernis penninge skulle annamme oc dennem siden kirkerne til beste hos visse oc værhaftige folk paa nøiactig forvaring udsette paa rente oc derpaa aarligen udi vort rentekammer indskicke en rictig fortegnelse, saa vi deraf noksom kunde forfare, hvad enhver af kirkerne til beste hafver, men hvis de enten til deris bygning kunde eracte fornøden at giøris eller ocsaa til nødtørftig vin oc brød aarligen at skulle behøfvis, kunde de hos kirkevergerne paa videre regenskab lade blifve beholden. BAR: kirkens. 42. Udi lige maade pleier ocsaa iblant den gemen almue en stor misbrug at findis, i det at naar nogen bonde blifver tilfunden sin kiønsæd at giøre, da pleie de saa snart uden landit, som herridit langt borte dennem at oplede oc hente, som sig til slig deris lov at edle ville lade ofvertale, oc i saa maade dennem tit til at sverge bevilge, som aldelis om sagen intet er bevist, hvorfor vi ville, at herefter ingen bonde, som til nogen kiønsæd blifver dømt, 29
