473
Krigsordinans 1615 17. decbr.
24. Nar nogen sag sig tildrager, som angaar officerer emod hverandre och derudi gaar domb for krigsretten, med hvilken domb de icke ville nøigis, saa skal dennom verre forløft at appellere for os eller voris feltøverste i voris fraverelse. 25. Saafrembt nogen sag sig tildrager emellum øfversten och hans undergifne capiteiner, da skal samme sag icke for krigsretten stefnis eller venteleris, men skal for os eller for hvem vi dertil forordinerer, som krigsforstandig er, dømmis. 26. Øfversten och capiteinerne skal verre forplichted hver mand [och]¹ e hvem det af dennom begierendis vorder, at forskaffe rigtig forseiglede vindisbyrd med sex eller otte segel for i de sager, som af dennom eller deris undergifvene krigsfolkes vindisbyrd blifver begieret, hvilket enhver capitein skal verre forløfvit at giore, saaledis at nar nogen, e hvem det verre kand, af hannom begierer, at enten faa eller mange udi en sag skulle vinde, da skal capiteinen til sammen kalde den samme dag, om mueligt er, de neste omliggendis soldatter, hvilke i det ringeste skal verre 50, och skal i deris nerverelse lade forhøre vindisbyrd och dennom epter, som før er rørt, udgifve, dog skal ingen vindisbiurd gifvis nogen beskrefven, uden begge parterne eller deris fulmechtige der er til stede. 1 Således N. 27. Skier det ochsaa, at nogen af soldatterne, som for gaarde sidder, forbryder deris lif och ere, da skal hand paa lif och ære straffis under regimentet, som tilforn formeldet er. 28. Men hvad vigtige och store sager er, och capiteinen sig der besverger udi, de skal indkomme for øfversten, och hand siden derofver at lade holde ret. 29. Findis da nogen soldattis forseelse saa grof, at hand dermed sin bosloed hafver forbrut, da skal vor lens-
