506
Forordning 1617 28. juni.
øl eller andre vare sig at lade befinde, saa frembt de icke derfore vil straffis, som ved bør. 4. Sammeledis biude vi och befale vore fougder och embismend, at i grandgifveligen agt paa gifver, at hver herrid med sin egen herridsfougit, som udi herredit boendis ere, blifver forsiunit, och at hvilke, som udi kiøbstederne boe och sig oppeholde, derfra sig til sit herrid hen begifver, saa at denne voris alvorlig befaling nu strax uden nogen undskylding och dilation exeqveris kunde, och saa frembt nogen fordrister sig her emod at giørre, i da enten hannom afsetter eller och udi andre maader straffer epter, som hans forseelser sig befinder, saa frembt i icke selfver vil stande os til rette som de, der [met dennem]¹, voris forordninger ei achte ville, ofverber och samtycker. 1 Således P.
461. 1617 28. juni. (Kiøbenhafn.) Frdg. om, at danske og norske se- og bådsfolk ikke må tjene på udenlandske skibe. R: Sæll. tegn. 21, 240–41. P: Samtidigt tryk i patentformat med kongens segl, læst 1617 på hallandske by- og herredsting. Desuden trykt to gange samtidig på 2 blade med 23 og 24 linjer på 1. side, og efter et af disse tryk hos Paus: Forordninger og privileg. for Norge, s. 565–66. Eptersom os forberettis och daglig erfarenhed udviser, hourledis vore undersaatter søe- och baasfolk uden nogen beten[ken]de¹ sig gandze letteligen skulle lade af fremmede skibis officerer, som ungeferligen under vore lande och des hafner gerader, ofvertale dennom af vore riger at udfølge en part och selfvilligen til fremmede steder dennom udbegifver och der fast deris gandze tid tilbringer, och epterdi saadant udi lengden os til størster præjudicium och skade kunde gerade, ansendis, at om 1 Således P.
