Spring til indhold

Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf/571

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

554

Åb. brev 1618 13. decbr.

509. 1618 13. decbr. (Hafniæ.) Åb. brev om måden, hvorpå universitetets og kommunitetets bønder skulle tilsiges til udførelse af kongelige agter. R: Sæll. reg. 16, 372. Vi hafver bevilget och samtøgt saa ochsaa hermed bevilge cch samtycke, at naar nogen af universitetens eller de hundrede studenters udi vor kiøbsted Kiøbenhafn dieris bønder och tiennere skal tilsigis enten til faddeburs reiser eller anden dennom paalagt reiser och echter, da skal vor lensmand det de høilærdis fouget lade til kiende gifve, om hand er der ved lenit, eller och dierris sognefoget eller dellefoget eller hvem ofver dierris bønder befalning hafver, at hand da forskrefne bønder¹ tilholder med dieris heste och vogne at fremkomme, men dersom ingen saadanne fogder ere ved haanden, da skal vor lensmand sielf forskrefne bønder lade tilsige. 1 R tilf.: at.

510. 1618 14. decbr. (Hafniæ.) Missive til stiftslænsmændene om tilsyn med hospitalernes og kirkernes skove¹. R: Sæll. tegn. 21, 357. Eptersom vi komme udi forfaring, hourledis paa atskillige steder de geistliges gouds saa vel som hospitals och kirkegoudsis tilliggendis skoufve baade af dennom, som samme gouds hafver udi forsvar, saa och af deris bønder och tienere fast ofver billighed och til upligt skal 1 Samtidig fik bisperne, universitetet og kapitlerne over altriget missiver om »deres skove", men de for dem bestemte tekster ere ikke indførte i R. Af den hos Rørdam: Kirkelove 3, 68 efter original udfærdigelse i Fyns bispearkiv meddelte tekst for missivet til bispen i Fyns stift, som er dateret 13. decbr., ses, at han fik pålæg om at føre tilsyn med skoufvene, som til eders geistlige forlenings guods ere liggendis, og hverken lade dem forhugge selv eller af sine bønder; dog måtte vindfælder og fornede træer og, hvad der behøvedes til nødtørftig og sædvanlig ildebrand, bruges, men intet sælges til fremmedes tjænere.