565
Forordning 1619 7. apr.
3. Befindis nogens udyctighed i denne bestilling for. medelst stor armoed, varige siugdom oc skrøbelighed, alderdom, uforstand, drik eller anden letfærdighed, da skal vor lensmand os derom til kiende gifve oc siden efter voris anordning endoc paa hvad tid om aarit, det behøfvis, hannem afsette oc en anden udi hans sted uden nogen vitløftig rettergang indstille oc derforuden, saafrembt hans uflid, utroeskab eller andet saadant befindis, hannem tiltalle oc foruden den deraf foraarsagede betalning til de interesserede lade staa til rette, oc hvis bødder de skyldige saaledis udgifver, deraf skal den ene halfve part os oc kronen allene til regenskab føris, den anden halfve part til fattige umyndige fader- oc moderløse uddelis. 4. Naar nogen afsettis, da skulle vor befalingsmand met borgemester oc raad en anden god, fin, fornem oc temmelig alderne borgere uden forhal¹ dertil forordne. 5. Naar nogen oc sin tid udverit hafver i samme bestilling oc (om hans medbroder ellers, som forbemelt er, i det ringiste to aar bestillingen betient hafver) begerer at forløfvis, da saafrembt en ellers udi nogen maader dyctig dertil i byen befindis, maa hand den sidste decembris til den, som vor befallingsmand met borgemester oc raad dertil samme dag betroer, udi forbemelte øfrigheds ofververelse lefvere en rictig, dog kort fortegnelse paa ald byes tilstand, saa vit hans bestilling vedkommer, oc derudi kortelig forfatte nafn paa dennem, verge hafver, hvad deris leilighed oc tarf er; dernest paa vergerne, hvad betenkende hand ofver dennem hafver. For det tredie fortegnelse paa forældrene oc ungdommen oc hvad brøst hos hver er. 6. Forbemelte fortegnelse skulle icke komme nogen til hinder eller skade enten den fortegnende eller de optegnede, efterdi det alleniste er som en underretning, hvorefter hans efterkommere kand sig forspørge, hvorfore 1 AB: forhol.
