584
Forordning 1619 1. juli.
saalledis tilvoxer, at den fast tager ofverhand, fattige umyndige til merkellig skade, da paa det saadant herefter maa forekommis, saa och efterdi lougen udtrøckeligen formelder vitterligt gield af boen at skulle udgiøris, hafver vi for got anset hermed alle och enhver verge at paalegge och befalle, I. at de, hvor gield findis, først ald løsere och boskab lader vordere och selge, dog at di samme løsere och boskab alle vegne tilbiuder, saa och befliter sig det for høiere pris at selge och selge [lade]2, end det for sat och vorderet er, om noegen findis, det dyere[re]³ vil kiøbe. 2. Der nest saa fremt gielden icke dermet, saa vit fornøeden er, afhielpis, at di da udi lige maade jordeguods afhender, indtil saa lenge gielden saaledis i det ringeste formindskis, at naar de umyndiges ophold, vergepenge och anden besvering aarligen af indkompsten udliggis, gielden da af samme indkomstis rest kand med goed lempe forrentis, saa gielden ingenledis kand fremdiellis tilvoxe eller forhøigis. Dog skulle vergerne self enten ved sig eller andere intet saadant børneguods, løsøre eller jordegouds sig tilforhandle, icke heller noegen sig paaliudende eller andere det til vilge och ringere, end det vel verd er, ofverlade. 3. Befindis noegen verge sig her udi forsømmelig at forholde eller i noegen maade utilbørlig fordel at søege, staa sig derfaare til rette och straffis som den, sig udi svig och underfundighed hafver ladet befinde. 1 Reces 1558 § 53. Således PT; R: och selg. 3 Således P og T, hvilken sidste tekst tilf.: at, der findes tilskrevet i P.
