595
Forordning 1619 16. novbr.
lige, borgere eller bønder, med mindere de fester gaard eller gaardsparter, vere forpligt til¹ [deris] tienniste otte ugger for faredag til dieris hosbunde lovligen at opsige, och saa fremt dieris hosbunde dennom til utilbørlighed vil opholde, da maa di tiennisten løskynde udi nogle af bye- eller sognefolkens nerverelse eller och til kierkestefne; uførmør hosbunden dennom derfore, straffis, som ved bør. Och paa det tiennistetiunden, mands eller kvindis person, icke skal skie noegen forhindering i tiennisten, naar de en gang den lovlig opsagt hafver, [i]2 synderlighed naar de uden sognet eller herredet sig achter at begifve, da skal dieris sogneprest vere forplicht, saa framt de nogen bevis ere begierendis, naar de til sognestefne dieris tienniste lovlig opsiger, at meddelle dennom bevis, at de ere fri och ledig fra tienniste, saa och for echteskab, saa framt de ellers icke med noegen trolofved eller vied ere och saadan bevis i lige maade begiere; och skal ingen prest under tilbørlig straf saadan bevis dennom veigre eller och den dennom ofver en half dag forholde; hvoraf³ presterne skal af tiennistedrenge, som tienner for fuld løn, gifvis tove skielling danske, af de, for half løn tienne, och kvindispersonner en skielling danske. Begifver sig och noegen saadanne tiennistekarle eller drenge ulovlig af dieris hosbunders tienniste, da skulle di hafve forbrut saa megit, som dieris hafte aarsløn sig kand beløbbe, halfdellen til hosbunden och halfdellen til hosbundens herskab, meden di, som dennom antager och det vider eller vide kunde, skulle dobbelt saa megit til den forige och rette tiennistetiundis hosbunde och samme hosbundens herskab hafve forbrut. 5. For det fembte, efterdi vel er at befrychte, atskillige parti af samme tiennistefolk heller skulle sig ved 1 T forbig.: til. Således T. 3 T: hvorfore.