608
Forordning 1620 7. jan.
dersom nogen sig saa forholder, som det sig icke bør, de jo daa efter artiklernes indhold skulle forandris och afsettis, casseris och straffis, som ved bør. 2. Dersom sig och nogen uden forlof och rigtig pas och beskeden derfraa begifver, før end hand fire aar efter, som forskrefvit staar, hafver udtient, daa at straffis efter artiklernis indhold, och dersom nogen af capiteinerne de andre underofficerer eller sine underhafvende soldater forløfver inden forskrefne tid, daa der at stande til rette som de, der emod voris forordning [at] handle sig understanden.
548.
1620 17. febr. (Hafniæ.) Missive til lænsmænd over al Danmark om at sörge for, at de kamre, i hvilke folk ere dede af den grasserende sygdom, og de dedes klæder renses godt, för de bruges på ny. Sæll. tegn. 21, 493. Eftersom den farlige grasserende siugdom, som paa mange steder her udi rigit hafde tagit stoer ofverhaand, begynder nu at aflade och stillis, hvorfore gud allersommechtigste evig vere lofvit, da paa det videre fare och siugens conbenation maatte nest guds hielp forekommis, bede vi dig och ville, at tu det saaledis udi dit len, det vere sig udi kiøbsted eller paa landet, forordner, at førend nogen anden folk di huse och kammer, som nogen ere udaf døde, eller derudi med samme siugdom hafver verit befengte, beboer och derudi kommer, fliteligen blifver rensit, loftenne, guollene och indhafvendis boeskab toet och skurit, saa och klederne udi verd lagt och ald anden middel dertil blifver brugt, som udi slig tid fornøden giøris, och til saadan und luft och videre sygens udspredelse at forekomme kand eragtis nødvendigt. Postscriptum: Naar saadant, som forskrefvit staar, med største flid skied er, da maa de dødis arfvinger bekomme, hvis dennem er til beretigit.
