615
Forordning 1620 23. mars.
mandater och andet, som fra landstingit til andre tinge och steder bør at forkyndis, kand, som det sig bør, omgaaes, bede vi eder och ville, at i dermed herefter opsiun hafver, at saadane landstingsridere holne blifver, som deris bestilling efter, som forbemelt er, kunde forrette.
557.
1620 23. mars. (Hafniæ.) Frdg. om præsters kaldelse¹. R: Sæll. tegn. 21, 507. T: Samtidigt tryk på to blade med tittelside og teksten på to sider, med rettelser, brugt som manuskript til senere tryk. Desuden trykt samtidig på 2 blade med 3 sider og enten 19 eller 20 linjer på 3. side; efter et af disse hos Paus: Forordninger etc. for Norge, s. 595–96 (med årstal 1617), hos Ketilson: Forordninger, udgivne til Island 2, 316–17, og hos Rørdam: Kirkelove 3, 72–73, og i Kirkehist. saml. III 3, 182–83 efter en samtidig afskrift. Eftersom vi af dagelige os forekommende klagemaal och angifvende komme udi forfaring, hvorledis naar nogit prestekald ledigt vorder, adskielige tvist och uenighed forfalder, før end en anden person lougligen efter ordinantzen 2 igien kand kaldit blifve, och det af den aarsage fornemligen, at udi ordinantzen icke saa udtryckeligen findis derom specificerit, som vel fornøden er, da hafver vi saadant at forekomme och afskaffe efterfølgende skik och forordning med Danmarkis rigis raads raad och betenkende beslutet och berammit,
1. at hvor nogen sogneprest skal kaldis til tvende eller trende sogner och ingen befindis at hafve jus patronatus til nogen af samme sogner, da skulle de siuf mend, som efter ordinanzen udnefnis, tagis' af beggi eller alle sogner, saa at al tid en tagis mere af hofvitsognit end af det eller di, som for annexer hafver verit holdet.
2. End er nogen af addel boesidendis udi et af sognerne, da skal samme sogen, saa vit prestekald sig 1 Om forordningens udarbejdelse, se Erslev: Rigsråd og stænder- møder 1, 267 og 274–75. 2 Kirkeord. 1539 bl. XLIII.
