616
Forordning 1620 23. mars.
belanger, regnis for hofvitsognit; meden er addelspersonner boendis udi begge sogner eller ingen udi enten af sognerne, da skulle di fleste kaldsmend tagis af det rette hofvitsogen.
3. Befindis sognerne udi flere herritter at vere beliggende, da skal den herridsprovste, udi hvis herrit det sogen er, som de fleste kaldsmend udnefner, vere ofver. verendis efter ordinantzen.
4. Och skal samptlige kaldsmend i samme sogen samblis och udgifve kald, och eftersom ordinantzen formelder, at kald strax bør at gaae for sig, da saa frempt nogit ledigt kald for vichtige aarsager icke strax med en duelig person kand forsørgis, saa skal dog dermed i det lengste icke lenger end udi sex ugger oppeholdis; dog udi pest och andre smitsomme siugers tid skal med det første och strax, saa vit mueligt er, fortfaris.
558. 1620 mars. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene over alt riget om at sende dem, som for ringe tyveri dömmes til galge og gren, over til København i kongens arbejde. Sæll. tegn. 21, 513. Eftersom vi forfarer dennom, som udi et ringe tiufveri befindis, tit och ofte ved yderste lovmaal at efterstrebis och paa lifvet straffis, da samme lofsens strenghed udi den pungt at formilde, hafver vi for got anset, at di personner, som udi saadan tiufveri betredis och ved ordentlig domb och ret derofver blifver efter lougen tildømpt at straffis med gallie och gren, mue och skulle paa dieris if forskaannis dog hidofver udi vort arbeide paa nogle aars tid efter, som dieris forseelse er til, at forblifve och som andre fanger, her samme steds arbeider, skulle forskickis, da bede vi dig och ville, at tu di personner, som udi dit len blifver for nogen ringe tiufveri skyld tildømpt at straffis paa dieris lif, med det egit visse bud hid til
