647
Krigsordinans 1621 12. apr.
bleve kommissærer: for Års stift: Esge Brok, hr. Jørgen Skel, Mogens Kaas og Lavrids Ebbesen; for Viborg stift og Silkeborg len: Kristian Holk, Knud Gyldenstjærne, Kristoffer Gersdorf og Tyge Brahe; for Ålborg stift: Iver Krabbe, Otte Skel, Klavs Daa og Hans Dyre; for Riber stift: hr. Albret Skel, Ulrik Sandberg og Otte Brahe Pedersen. Missivet¹ til kommissærerne led: Eftersom vi raadsompt hafver erachtet den krigsordinantze, her udi riget hidindtil verit hafver, at forandre, ti bede vi eder och ville, at i med det allerførste, mueligt er, retter eders leiglighed efter herudi vort land..., kronens saa vel som closter, capittels, prester[s], kirker[s] och alle bøender, hvo di helst ere, addelens arfvejordeguods allene undtaget, udi leg sammel at legge, saa at nie udi hvert leg beregnis, hvilke nie bønder skulle til hobe underholde en ugift tiennistekarl, som nogle visse, til toe eller trei aar skal tienne for en soldat efter denne voris herhoes følgende forordning, hvilken i och nu strax hafver at sette udi verkit och tildielle enhver capitein sine knechte och di herritter, som hans underhafvende soldatter skulle forskaffe; och ville vi eder hermed hafve befallit fligtig at hafve udi agt, saa vit skie kand, at ingen, som jord bruger, deraf landgilde gifver och icke bør at forskonnis, blifver forskonnit under det skin, de boelsudbyggere eller halfve gaarde berettis at besidde, medens at saadanne med de rigeste och beste bønder leggis i leg, och at enhver for mere vitløftighed at undvere nu strax for sin anpart at udgifve settis, hvilket dog icke skal vere ment, at jo efterhaanden efter, som gaardene merkelig kunde forbedris eller forveris, med voris egen bevilling efter nøiachtig underretning den ene kunde af den anden saadant igien paaleggis efter, som endeligen kunde vere fornøden, och endog udi dene voris anordning di bønder, som allerede udskrefne knegte holdir, med beregnis. Dog ville vi hermed icke hafve forandret samme knegtehold, før end denne ordinantze, foretagis, kand stilles udi verkit, paa det 1 Trykt i oversættelse efter den fynske udfærdigelse i Ny danske mag. 2, 169–70.
