690
Danmarkes rigens ret 1621 10. decbr.
8. Dom for eskning til verneting. Hvo, som med rigens ret fra hiemtingene nogen riddersmandsmand borger, som selfeiger jord hafver, eller selfeierbunde vil forfølge, hand skal først efter lovlig varsel tage dom til herrids-, birke- eller byeting, under hvilke den, som forfølgis, boer eller sidst boede, om hand ingen vis boepel da hafver, at den, som tiltalis, bør at lide eskning for det eller saadan en summa, som hand tiltalis for, och paa det den, som forfølgis, kand vide, hvad hand hafver at udlegge, om hand strax vil rette for sig, da skal det eller den summa, som eskis, udtryckelig nafngifvis och formeldis, med mindre det [er] arf, som icke vides, hvor høit den sig beløber, eller brefve och det, som anden tilhører och nogen hos sig hafver och dog icke fra sig vil antvorde. Til begyndelsen jfr. Kongens retter tingsdom 1578 21. decbr. (Rosenvinge: Udvalg 3, 306), 1588 21. septbr. (a. st. 4, 132), Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 36–37). 9. Dom for eskning til landsting. Saafremt den, som dømmis at lide eskning, icke stefner birke, bye- eller herridsfogden for landsdommer, da skal dog den, som forfølger, stefne vederparten och sagen i sig self for landsdommeren och der hende endelige dom, om den, som tiltalis, icke bør at lide eskning for det eller den summa, och skal icke landsdommer maa grundit deris dom paa herridsfogdens dom, meden self tage sagen och des beviser for sig och ingen hindre udi sin lovlig forfølgning, meden derpaa kiende och dømme, som de acte at forsvare. 10. Eskning til verneting. Efter dom for eskning, saafremt jordegods eskis, til hvilket nogen kiender sig vere berettiget, da skal den, som forfølger, til herrids, birke- eller byeting, hvor godsit ligger, i hvilket hand vil lade sig indføre, eller och om
