702
Danmarkes rigens ret 1621 10. decbr.
efter dom for eskning och ridemends afsikt, kost och tering belangende, da maa hand i den sag och, saa vit hand den gang eskit hafver, intet ydermere fordre; end fanger hand icke de to tridie parter, dog saa at hand i alt, hvis forefindis, lader sig indføre, eller och vil sig icke lade indføre, meden fremdelis for ald summen tenker at søge sin opretning, da maa hand sig siden lade indføre, om den, som forfølgis, befindis videre gods at hafve eller bekomme; dog skal den forfølgende begynde sig forfølgningen af ny och maa den, nogen til indførsel forfølger, hannem siden i den sag ei søge med rømning. 51. Fogden. Saafremt fogden tillige af flere fordris eller och i sit hus lovlig tilsigis at møde til indførsel it gods belangende, da skal hand den, eldst ridebref hafver, vere følgactig; end begeris hand paa en tid af flere, som ridebref hafver, som paa en dag ere udstede, da vere saa mange, i samme gods indførsel søger, laadtagne, hver efter sin anpart, hvo och af dennem indføris, med mindre nogen strax indførselen opsiger och sig paa ny udi andet gods vil lade indføre.
52. Hvorledis den, indført er, godsit eier. Hvis gods nogen ved indførsel bekommit hafver, bebeholder hand saa frit som sit egit arfvegods, med mindre det hannem ved dom och rettergang for kongen och rigens raad afvindis. Dog maa hand det icke afhende, undertagen hand derpaa dom til herredage forhverfvendis vorder; end vorder ridemendene strax stefnde for deris tog, da maa det gods, udi hvilkit indført er, icke bortskødis, før end dom gangen er, paa det vides kand, om godsit den, som indført er, med rette tilkommer eller icke. 53. Den sidst af tvende, i it gods ere indførde, udløser den første. Lader nogen sig indføre udi gods, som en anden lov-
