703
Danmarkes rigens ret 1621 10. decor.
ligen i er indført, da maa hand udløse den, først indført er, inden half aar, hvilken for ald sin billige anfordring, kost och tæring nøiactig skal tilfreds stillis. End begerer den, først indført er, godsit at beholde, da maa hand den, som sidst indføris, for hvis den hafver at fordre, fornøie och udløse. 54. Arfvingene nyde den afgangnis forfølgning. Døer den, som anden i forfølgning hafver, da maa arfvingene blifve ved samme forfølgning, allerede begynt er, och den udføre, som den afgangne slap. Samme ret er och om verge och umyndige. 55. Arfvinge ere icke under afgangnis forfølgning.
Døer den, som forfølgis, før end indført er, da svare hans arfvinge icke den forfølgning, meden hvo dennem hafver til at tale, skal begynde paa nye; end ere ingen arfvinger, da stande forfølgningen for fulde; dog kand den, som indføris, om arfvinger kommer, udløsis, som i den 15. artikel formeldis. 56–57. Den, som forfølgis, maa sig ei orige. 56. Den, som under rigens dele och forfølgning er, maa sit gods ei afhende. Sker det, da hafver ridemendene mact at føre den, som forfølger, der i uanset kiøb och sal giort er; dog kiendis ingen derunder at vere, før end sex ugers paamindelse eller første laugdagsbref ofver hannem lovligen er brut, læst och forkyndet. 57. End hvis kiøb och forhandling, den giør, som til hiemtingene forfølgis, efter varsel til dom for eskning er gifven, om samme varsel til det herridsting, hvor godset ligger, er kundgiort, stande for fulde, saa fremt den, der forfølgis, enten fuldgiører, hvis dom och eskning ofver hannem bekommis, eller och frikiendis; ellers maa ridemendene der udi indføre saa frit, som det icke afhent var, dog at for
