704
Danmarkes rigens ret 1621 10. decbr.
dennem lovlig bevises, siden den tid samme tiltale och forfølgning begyntes, kiøbet och forhandlingen at vere giort och sluttet. 58–59. Hvorvit den, under rigens forfølgning er, maa staa i lov och toug. 58. Den, under rigens dele och forfølgning er, maa ei anden søge eller tiltale med nogit lovmaal, med mindre samme lovmaal och reiser [sig] af hvis tretter, hannem och hans vederpart, som brefve ofver hannem forhverfver, imellem er, eller och hand nogen sag udi retten hafver giort anhengig, før brefve ofver hannem ere brutte, ti da vere det hannem frit fore saadanne sine sager och lovmaal med retten at udføre; dog hafver rømningsmand ei leide, før end, hvis ofver hannem for rigens canceller forfordrit er, tilbørligen efterkommis och fuldgiøris. 59. Saafremt den, under rigens forfølgning er, stefnis och tiltalis med retten, da maa hand self gaa i rette, om hand ingen fuldmectige kand bekomme. End hafver hand nogen til at tale for misgierning, som bør at straffis, gifve sig det kongens foget och embidsmand eller sin husbunde til kiende, som derofver retten skal fordre och udføre. II. Rigens dele och forfølgning til laas. 60. Hvad gods til laas forfølgis. Hvo jordegods vil forfølge til laas, hand skal hafve det uden falsk och bedrag i sin fri hafvendis verge, vere sig arfve, kiøb eller gafvegods, saa och det gods, mand efter lovlig hefd eller indførsel til eiendom hafver bekommit.
Til begyndelsen jfr. Kongens rettertingsdom 15 (Rigens dombog H bl. 120), 1576 5. maj (Rosenvinge: Udvalg 3, 295) og fremstillingen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 43). 61. Til hiemtinge. Dernest skal den, som forfølger, trende sinde til det herrids- eller birketing, hvor godsit er beliggendis, lade
