108
Forordning 1623 18. novbr.
Desuden trykt samtidig med månedsnavnet kursiv og tillige 5 eller 6 eller 3 ord i næstsidste linje. Eftersom sig idelig irring begifver imellom borgerskabet och de, som udi voris tieniste och besolding ere, af aarsag at somme voris tiennere alle slags handverker och borgelige næring bruger och dog ingen borgerlig tynge ville udstaa, da efterdi vi befinde udi vor kierre her fader hans tid derom en visse anordning¹ at vere giort, paa det och saadan misforstand maa betagis och enhver kand vide, hvortil hand er berettiget, hafver vi for got anset herom efterfølgende forordning at lade udgaa. I. Først skal ingen, som udi vor tieniste er och ingen handverks- eller kiøbmands geverb med kiøben, selgen, tappen, høcken och saadant bruger, nogen borgerlig och byis tynge anmodis, dog deris sielsørgere och des lige skulle de lønne, saa vit andre borgere giøre. I lige maade skulle de och det holde ved lige, som de sielf nøtte och fordel af hafver, som er deris gader at holde rene, at broligge for deris egen gaarde, vanding 2 at holde ved macht och andet deslige, ti vi under byes tynge saadant icke ville hafve ment eller nogen derfra befriet, som gafn och fordel deraf vil niude. 2. Skal det och vere saadanne voris tiennere frit fore for sig selv indbyrdis och for dennem, som udi voris tieniste ere, at arbeide, dog skulle de ingen svenne mue hafve eller underholde, meden saafremt de for andre arbeidendis vorder end de, som udi voris tieniste ere och ingen borgerlig næring bruger, da skulle de derefter vere forplicht at giøre och gifve ald borgerlig byes tynge, med mindre de serdelis for saadan deris forseelse af os benaadis.
1 Der findes flere breve om disse forhold udstædte for enkelte købstæder (se Sagregistret til dette værks 1. og 2. bd. under købstæder), men næppe nogen almindelig bestemmelse. 2 Således og enkelte aftryk; A. m. fl.: vandig.
